Angstgrupper

Vi tilbyder psykologisk gruppebehandling til børn og unge med angstlidelser. Dit barn behøver ikke at være udredt for angst for at deltage i grupperne.

Tilbuddet kræver ikke henvisning, og det er gratis.

Favrskov Kommune har angstgrupper i følgende målgrupper

Pige smiler

Cool Little Kids

Gruppetilbud til forældre til børn i alderen ca. 3-6 år, hvor barnet har en hæmmet, tilbageholdende og måske lettere ængstelig adfærd. Barnet deltager ikke, kun forældre. Kurset består af 6 sessioner af 2 timers varighed.

Cool kids

Angstbehandling for børn i alderen 7-12 år. Kurset består af 10 sessioner af 2 timers varighed.

Læs mere om Cool Kids-programmet her

Angstgrupper for unge

Angstbehandling for unge i alderen 13-17 år. Kurset består af 10 sessioner af 2 timers varighed.

Sådan foregår vores forløb for angstgrupper

Vi starter nye grupper op to gange om året i henholdsvis september og februar. Forud for opstart holder vi individuelle forsamtaler, hvor det afklares om angstgruppen er det rette tilbud til barnet/den unge. 

Der er åbent for tilmelding i perioderne 1. april til 10. juni (til vores efterårshold) og igen 1. oktober til 10. december (til vores forårshold). 

Der er ikke løbende optag til grupperne, da forløbet skal gennemføres i sin helhed.

Forløbene kræver forældredeltagelse, så forældrene skal kunne deltage hver gang, og være i stand til at hjælpe børnene og de unge med hjemmeopgaver. Det forventes, at begge forældre deltager - også selvom forældrene er skilt.

Der er journaliseringspligt, så der skal underskrives en samtykkeerklæring til oprettelse af sag, for at kunne deltage.

Kontakt os

Henvendelse sker via mail på [email protected]  - skriv "Angstgruppe" i emnefeltet. Husk at medsende kontaktoplysninger.